Pasning af en svag ilder

Jeg er ikke dyrlæge dette er mine personlige erfaring og ting jeg har lært ved at kikke på amerikanske ilder/syge sider. Husk altid at kontakte en dyrlæge når din ilder er syg for så få stillet en diagnose

Hvis din ilder bliver syg skal den med det samme isoleres så den ikke smitter de andre du har. Du bør derfor altid have et lille sygebur, som din ilder kan isoleres i og evt rykkes ind i jeres soveværelse så i kan holde øje med den.Husk ikke at stille ilderen i et rum der er for varmt. Lad den have det så den selv kan vælge hvor varmt den vil have det ved f.eks at have mulighed for at gemme sig under et tæppe. Grunden til dette er at den hvis den har det for varmt kan begynde at tabe for meget væske.

Når din ilder er syg er det meget vigtigt at sørge for dens væske balance er oppe på normalt. Dette gøres ved at tilføje revolyt/Rehydration support til dens drikke vand og evt hjælpe den med at drikke, hvis den er helt dårlig. Måden du hjælper den på er ved at tagen en engangs sprøjte og forsigtig lade den drikke af den husk ALDRIG at sprøjte vand i halsen på den. lad den selv drikke af sprøjten eller sprøjt få dråber på dens tunge fra siden af. Grunden til man skal passe på med at sprøjte vand ind er, at du kan risikerer at drukne din ilder hvis du sprøjter vand ned i lungerne på den(dette kan ske ved et svækket dyr).

Du bør også altid sørge for dens mave fungere bedst muligt dette gøres ved at give den Zoolac. Zoolac er rigtigt godt at bruge hvis dyret har tyndt mave. Tynd mave skal tages ret seriøst da det kan dehydrere dyret ret hurtigt. Det er omdiskuteres om Zoolac og antibiotika/pencelin eller lign må gives samtidig.Problemer med Zoolac og antibiotika er at zoolac "neutraliserer" medicin så det ikke virker. er somsagt omdiskuteret så lad der være 3 timer imellem zoolac og antibiotika så de hver for sig får lov ta virke optimalt. Spørg ALTID dyrlæge hvordan medicinen harmonerer med Zoolac, og lign du vil give samtidig med.

Hvis din ilder får medicin med hjem skal du huske at være helt sikker på dosering og bivirkninger. Især bivirkningerne er vigtige. Ved Damiens medicin havde de ikke nævnt at medicinen kan få dem til at miste appetit og SKULLE gives sammen med mad så han katsede det op første 2 gang han fik det.

Hvis din ilder stopper med at passe sit foder skal du begynde at "tvangsfodre" den så den ikke taber sig for meget. Hvad du tvangsfodre med kommer meget an på hvor svækket din ilder er. Hvis den stadig gider spise sit alm. mad kan du sidde og håndfodre den med det. Ildere er ret vilde med at blive håndfodret og dette kan overtale nogle til at spise noget mere hvis de bare havde "glemt" at spise nok. Foruden det almindelige foder kan du med fordel tilbyde ilderen Chicken gravy. Opskriften står under hjemmeapotek.

Hvis ilderen ikke vil spise sit tørfoder har jeg med fordel brugt Hills a/d vådkost og Chicken Gravy. Det skal her nævnes at det ikke er en skidt plan at have ilderen lært disse 2 ting at kende mens den er rask. Jeg skulle bruge nogle dage før Damien indså at a/d faktisk smagte godt, fordi det var totalt fremmed for ham.

Hvordan dette foder kan gives kommer igen an på hvor svækket dyret er. Du kan starte med at tilbyde en skål af det. Går den ikke kan du prøve at fodre med en ske. Er det helt skidt kan du blande det op i vand(gerne elektrolyt vand) og fodre med en engangs sprøjte. Fordelen ved dette er at dyret både får væske og mad og du kan holde øje med hvor meget den har fået. Når du bruger sprøjte med mad gælder det, samme som med vand. Du må aldrig sprøjte ind i halsen kun lade den spise fra eller ligge en smule på tungen fra siden af. Hvis du først er kommet til det stadie hvor ilderne skal fodres med sprøjte, bør du fodre den hver 2./3. time hele døgnet for at få den op igen. Husk altid at have vand og mad stående til den hvis den får lyst til noget mellem fodringerne.

Du kan med fordel bruge Anima Strath under sygdommen. Dette er noget natur medicin du kan købe hos matas. Det er ikke testet da det er et naturprodukt, men skulle efter sigende styrke immunforsvaret. Derfor bør man snakke med dyrlægen før du bruger det, for en sikkerheds skyld. Det gav Damien lidt mere overskud og havde en god virkning på ham.

Chicken Gravy kan holde ilderen i live i mange måneder, men man bør stoppe mens legen er god.

Hvis du selv har passet nogle syge ildere og mener der er noget vigtigt jeg har glemt at nævne, må du meget gerne skrive en mail.

© Indholdet af denne side tilhører phoenix-ferret.info.
Man må intet låne uden særlig aftale med mig. Dette gælder også billeder. PageRanking.dk - Flere hits og højere PageRank - GRATIS tilmelding!