Der findes mange måder at holde ilder på. Mine har nu i flere år været holdt som friløbende dvs uden
bur, altså på samme måde som man holder kat. Der er fordele og ulemper i denne måde at holde ilder på.
Jeg vil her prøve at belyse disse.
Ulemper:
For at kunne holde ilderen som fritløbende skal ens hjem indrettes 110% til ilderen. Dvs børnelås på
låger de ikke må åbne, lås på toilettet, Ingen nips genstande der kan gå i stykker eller planter i
ilder højde. Groft sagt kan man kun have disse ting ØVERST oppe på reolerne og ikke engang der er de i
sikkerhed. Planter skal helst hænge i snore fra loftet osv, for ikke nok med de graver planter op hvis
de får muligheden men der er også mange planter der er giftige for ildere og dem spiser de
alligevel.Alt der skal gemmes for små børn skal også gemmes for ildere her tænker jeg på
vaskepulver,kemikalier og lign rengørings midler. Foruden dette skal man være indstillet på der sker
flere "uheld" på gulvet, der skal tørres op end når de kun er ude nogle timer hver dag. Desuden skal
man være klar over der er en forøget risiko for at dyret kommer til skade eller kommer hen steder de
ikke må være. Dette afhjælpes dog hvis man får ildersikret deres område ordentlig. Sidst men ikke mindst husk at checke
denne liste , hvis du har andre dyr så du kan vurdere om det er ansvarligt at have ilderen løs/de andre dyr har mulighed for at komme ordentlig væk eller i fred for ilderen.
Fordele:
Fordelen er man får en mere harmomisk og afslappet ilder der også kommer i en fysisk bedre form.
Risikoen for knækkede tænder bliver også formindsket meget, da dette typisk sker i buret når ilderen
vil ud og rusker. Selvfølgelig kan der ske uheld når de er ude hvis ilderen falder ned fra et højt
sted men er heldigvis sjældent man ser de er så klodsede. Ildere der før har været pestilenser når de
er ude hviler mere i sig selv , da de keder sig mindre og derfor laver derfor mindre ballade end
tidligere. Ilderne er bedre til at aktivere sig selv så man ikke har samme "arbejde" med dem som da
man kun have dem ude nogle timer hver dag. Man får desuden mere plads da et ildervenligt bur fylder en
del. Dog kan det være en ide at have et mindre bur stående åbent så de har et sted at hoppe ind og
sove, der er deres sted. Mange udeildere vil dog hurtigt få smag for at sove i sofaen eller sengen og
er rigtig dygtige til at finde sovesteder. Du har også mindre arbejde med at gøre bure rene da de ikke
sviner på samme måde ude end når de er inde, som når de keder sig i buret og vælger mad,vand og
bakker. Mange der tidligere havde utilpassede hyperaktive og bidende ildere oplever også disse bliver
MEGET lettere at opdrage på og arbejde med når de ikke konstant går rundt og har ubrugt energi.
Som man kan se er der både fordele og ulemper ved fritløbende dyr, men hvis man har mulighed for at
indrette et rum eller hele lejligheden til ilderne er det en skøn måde at holde ildere på hvor dyret
rigtig får lov at være en del af ens familie. Det er heller ikke unormalt man ender med små kælepotter
efter lidt tid og træning. Desuden vil mange af ulemperne forsvinde når dyrene har været fritløbende
lidt tid og hjemmet er indrettet efter dette.