Avls dyrene
Avl er ikke en leg og man skal tænke sig godt om før man beslutter at bruge sin ilder i avl. Mange ildere lider idag af kræft nogle af grundene til dette er dårlige avlsdyr, indavl mm. Man skal kende nogle led på et avls dyr. Man skal helst kende sygdoms historie på forældre dyrene + nogle led så man ved om ens dyr er egnet i avl. Ildere efter forældre der kun blev en 2-3 år er ikke gode i avl da de nok heller ikke selv vil blive megt ældre og dette dårlige anlæg let kan ligge i dyret til kommentende generationer. Man bør kende sygdomme ved forældre dyrene. Hvis en af forældrene til ens ilder er død af kræft eller lign bør ilderen heller ikke bruges. Desuden skal man også tænke på farver. f.eks er Blaze, en farve mange synes er sød MEN dyr, der har forældre af den farve har det med at udvikle døvhed, eller bære anlægget for det på grund af Waardenburg syndromet. Waarderburg syndromet er et genetisk syndrom der giver døvhed i dyr, der er hvide mellem ørene. Genforsker fortæller om Waardenburg syndromet Derfor bør du sætte dig ind i genetikken før du bruger din ilder i avl. Vi vil lave et afsnit med de genetiske faldgruber vi kan finde frem til. Husk også altid at din ilder og forældrene til den skal have et godt temperamet og ingen fejl. En ilder født uden hale bør f.eks ikke gå videre i avl, da man ikke kan vide om det er arveligt. En hysterisk ilder bør heller ikke gå videre i avl af samme grund.
Hanner:
Når hannen går i brunst falder begge tektikler ned i pungen og bliver der til parrings-sæson er ovre. Om vinteren kan de kun anes. Fra tektiklerne er faldet ned i pungen til de vandrer op mod bughulen igen kan og vil han parre. Også selvom tøserne ikke er villige.Sent efter år til omkring Januar har en han typisk trukket tektiklerne oppe og er uaktiv. En viril han lugter desuden mere end en kastreret han især under parrings sæsonen. Han udskiller et duftstof, der skal advare andre hanner imod de går ind på fremmed territorie og skal tiltrække lystne tæver. En viril han går tit rundt og strinter, dette stopper når han kastreres. Mange virile hanner begynder også at parre andre ildere og tøjdyr mm. En del virile han tit er meget aggressiv overofr andre hanner under brunst. Dette gælder dog sjældent imod mennesker. 2 virile hanner og en viril tæve giver næsten altid slåskamp. En han der ikke skal bruges til avl kan kastreres eller steriliseres. Kastrering bør ikke være før de er ½ år.Personligt synes jeg 1 år er bedre, så de er fuldt udvokset. En han kan også bruges som v-hob se afsnit længere nede.
V-hob(vasectomized hob):
En v-hob er en han, der er steril men stadig kan parre. Dette er en han, der har været ude for en form for kastrering, hvor han ikke får fjernet kuglerne, men kun får klippet sædlederne over og syet samme så de ikke samles igen(det samme som mænd udsættes for). En v-hob tror han er viril og lugter også sådan. Han kan derfor snyde en tæve, ved at parre hende. Selve parringen får tæven til at gå falsk så hun går ud af løbetid. Først 42 dage efter opdager tæven hun blev snydt og går muligvis i løbetid igen. Derefter skal hun "parres" igen. Fordelen ved dette er at hun spares for en p-sprøjte der er hormoner, der kan give en øget tendens til kræft. Ulempen er at en tæve kan opdage hun blivet snydt og forblive i løbetid. Desuden er der en lille risiko for de gror sammen igen hvis dyrlægen ikek har gjrot det ordnetlig. Der SKAL fjernes en lille bid inden de sys op så de 2 sædledere ikke kan vokse sammen hvis syningen går op.
Tæver:
Tæver vil gå i løbetid omkring første Februar-Marts efter deres fødsel.Når tæven går i løbetid hæver hendes kønsdele 1-2 cm op. 14 dage efter denne hævelse(østrus) er startet er det optimale tidspunkt at parre hende på. Hvis hun ikke skal parres skal hun have en p-sprøjte eller sættes til en v-hob. Tæven må ikke bare blive i løbetid til hun går ud igen (engang om efteråret). Dette er meget fysisk hårdt for hende og hun kan dø af det.
Problemer er at under løbetid producere tæven et hormon. Hvis denne produktion ikke stoppes med en paring, v-hob eller en p-sprøjte, der simulere ægløsning, kan denne fortsatte produktion af hormonet blive farligt for ilderen. Hormonet vil nu gå ind og blokere for rygmarvs produktionen af det røde blodlegeme(dette medfører blodmangel), det hvide blodlege( nedsat immunintet over for sygdomme, og dårligere kvalitet af blodplader så blodet får svært ved at størkne). Dette medfører i slutningen af den kan dø af blødninger. Tæven stoper med at producere dette hormon når der sker en indtrængen. Under indtrængen dannes et "antihormon" der stopper det første hormon. Det er et "anti-hormon" der ligner dette man giver hende som p-sprøjte.
Løsningen med p-sprøjte er ikke optimal da den giver en øget tendens til kræft. Man bør derfor sterilisere sin tæve, hvis man ikke vil have hvalpe på hende. En anden løsning er at sætte hende på en v-hob. Han trænger ind i hende og det starter det førnævnte "antihormon".
Hvis man skal sterilisere en tæve kan dette gøres på 2 forskellige tidspunkter. Man kan enten sterilisere hende lige før Februar (hun går i løbetid) eller lade hende gå igennem første løbetid. Sætte hende på en v-hob og sterilisere hende ca 42 dage efter. I Danmark er det pt løsningen med før løbetid, der er mest optimal da alternativet til en v-hob er p-sprøjter og de giver øget tendens til kræft, hvilket er dumt at udsætte hende for.
En tæve i løbetid er tit meget hys overfor andre tæver.
Hvornår på året tæven går i løbetid går an på sollys. Det er dagsrytmen, der styrer hende løbetid, selve skifte i dags timer starter hendes løbetid.
Tæver over 5-6 år skal man ikek regne med flere kuld fra. Det er meget fysisk hård at gennemføre en gravilitet og i denne alder kan få tæver håndtere det. Tæver under 10-11 måneder kan heller ikke klare presset.
Tæver der bliver parres eller kommer på v-hob risikere at gå falsk gravid. Dette betyder de selv tror de er gravide men ikke er. Disse tæver har en øget tendens til at få livmoderbetændelse. Hvis en tæve får dette skal hun steriliseres med det samme. Da hun højst sandsynlig er blevet steril og betændelse tit vender tilbage igen og igen. Tæver der går falsk virker som en gravid tæve og ofte opdager du først selv at hun snød dig 42 dage efter parring. Her vil hun efter "fødsel" adoptere en anden ilder, tøjdyr eller lign og kan gå rundt og lege mor for dem noget tid før hun går i løbetid igen.En tæve der går falsk kan godt producere lidt mælk, men kan ikke håndtere hvalpe.
Tæver der bliver gravide bliver tit meget kærlige og rolige under graviliteten. Men når hvalpene fødes bliver de tit meget beskyttende og er mindre tolerant overfor folk og andre ildere.
Tæver skal stole på deres ejer, derfor bør du være sikker på hun stoler på dig før du parrer hende. Hvis hun ikke stoler på dig kan du risikere du ikke må komme til hvalpene eller at hun af stress skader hvalpene.
Siden